Deklaration

Matr. nr. 5 bh & 5 bi af Klovtofte by, Anmelder:
Taastrup Nykirke sogn. Advokat
H. Aasmul-Olsen
Landsretssagfører
Køgevej 85 – 2630 Taastrup
 

D E K L A R A T I O N
 

Undertegnede tømmerhandler Buchard Jørgensen, Roskildevej 44, Taastrup, som ejer af ejendommene matr. nr. 5 bh & 5 bi af Klovtofte by, Taastrup Nykirke sogn, deklarerer herved i anledning af påbegyndt og projekteret udstykning og bebyggelse af ejendommene matr. nr. 5 bh & 5 bi af Klovtofte by, Taastrup Nykirke sogn, som gældende for mig og enhver senere ejer af ejendommene:

1. UDSTYKNING af matr. nr. 5 bi
Den udstykning af ejendommen matr. nr. 5 bi i rækkehusparceller, der foretages af den nuværende ejer, er endelig, og disse parceller med tilhørende fællesareal (jfr. punkt 12) må ikke, når udstykning har fundet sted, yderligere udstykkes, ligesom de ej heller skal kunne sammenlægges, men stedse bestå som matrikulært selvstændige ejendomme.

2. BEBYGGELSEN på matr. nr. 5 bi
De af den nuværende ejer på matr. nr. 5 bi opførte rækkehuse må ikke ved ombygning forandres, således at den ensartede facade forandres, ej heller må facaderne ændres ved maling med andre farver, eller lignende, medmindre tilladelse er indhentet fra de påtaleberettigede ifølge punkt 16.
Den tagene pålagte beklædning skal stedse bevares i samme farve, og ændring kan kun ske efter indhentet tilladelse som anført i 1. stk.
På den enkelte parcel må ikke, uden tilladelse er indhentet som i stk. 1, opføres tilbygninger, skure eller lignende. Overtrædes denne bestemmelse kan den påtaleberettigede kræve ejendommen tilbageført til den før forandringen bestående tilstand og i tilfælde af vægring lade arbejdet udføre for den på gældende ejers regning.

3. BRANDMUR på matr. nr. 5 bi
Den i skel mellem husene på matr. nr. 5 bi opførte fælles mur er af den nuværende ejer opført efter kommunens krav som brandmur, og det påhviler ejerne af husene stedse at vedligeholde disse mure i deres nuværende stand, hvorfor der ingensinde må ske gennembrydning af murene.
Udgifterne til brandmurens vedligeholdelse påhviler ejerne af de tilstødende ejendomme med halvdelen hver, medmindre opståede skader udelukkende skyldes den ene part, der i så fald alene skal afholde udgifterne.
 
4. ANTENNER på matr. nr . 5 bi
Den nuværende ejer af ejendommen matr. 5 bi drager omsorg for, at der på bebyggelsen på denne ejendom rejses fællesantenne for radio og TV med forstærkeranlæg med benyttelsesret for alle parceller udstykket fra denne ejendom, jfr. vedhæftede kort.
Antennemasten anbringes på ejendommen Klovtofteparken nr. 26. Endvidere installeres forstærkerskab i ejendommen beliggende Klovtofteparken nr. 26, jfr. vedhæftede kort.
Denne antenne med forstærker tilhører grundejerforeningen (jfr. punkt 14), ligesom de fra antennen til stikdåserne i de enkelte huse udlagte ledninger er foreningens ejendom, hvorfor vedligeholdelse af antennenet og fornævnte ledninger påhviler grundejerforeningen, der som følge heraf til enhver tid er berettiget til at foretage eftersyn og reparation af anlægget med tilhørende ledninger og eventuelt deraf følgende opgravninger på medlemmernes grunde uden anden forpligtelse end i videst muligt omfang efter arbejdets udførelse at retablere tilstanden fra før.
Over de i bebyggelsen nedlagte ledninger må ingensinde plantes træer, buske eller lignende, men jorden skal stedse henligge græsklædt.
Ledningernes placering er vist på vedhæftede plan.
Vedligeholdelsespligten for så vidt angår ledninger til de enkelte huses installation påhviler den enkelte husejer fra stikdåsen i hans ejendom.
Ejerne er – uanset om de benytter anlægget – uberettiget til selv eller ved anden tekniker, end en af grundejerforeningen autoriseret at foretage nogen forandring, fjernelse eller reparation af anlægget.
Strømforbrug ved anlæggets drift betales af grundejerforeningen ifølge bi-måler, der opsættes i ejendommen på matr. nr. 5 bh af Klovtofte by, Taastrup Nykirke sogn.
Ejerne af ejendommen Klovtofteparken nr. 26 er stedse forpligtet at tåle den mere byrdefulde installation af forstærkerskabet mod at alle med opsætning og vedligeholdelse forbundne omkostninger, afholdes på samme måde som øvrige udgifter vedrørende anlægget.
Udover nævnte fællesantenneanlæg må ikke opsættes udendørsantenner til radio, fjernsyn eller andet lignende.

5. HEGN
PRIVAT HEGN
Mellem de enkelte parceller og fællesarealer er ejerne forpligtede at vedligeholde de hegn, der oprettes af de nuværende ejere.
Den største højde af hegn i parcellernes skel og mod vej må ikke overstige 1,8 meter.
Raftehegn eller andre ikke levende hegn højere end 1,10 m mod offentlig vej og sti må ikke opsættes skel nærmere end 1,5 m.
FÆLLES HEGN
Den ejeren ifølge hegnsloven m.v. påhvilende hegnspligt mod naboejendommen overgår ved ejendommens udstykning til den i punkt 14 omtalte grundejerforening.

6. HAVER
Den ubebyggede del af parcellerne skal stedse være anlagt som have, og som sådan vedligeholdes af den til enhver tid værende ejer, fri for ukrudt og anden for bebyggelsen skæmmende beplantning.
Der må ikke på parcellerne findes beplantninger, der ved skygge eller uhæmmet vækst kan blive til væsentlig ulempe for naboerne.

7. BENYTTELSE på matr. nr. 5 bi
De enkelte ejendomme udstykket fra matr. nr. 5 bi må kun benyttes til beboelse for een familie, dog er fremleje af enkelte værelser tilladt.
Det skal være ejerne tilladt at have privat kontor, atelier, tegnestue, klinik og lignende fredsommeligt præget erhvervsvirksomhed, når det efter kommunalbestyrelsens og grundejerforeningens skøn kan ske, uden at ejendommens karakter af beboelsesejendom derved forandres, eller kvarterets karakter af beboelseskvarter ændres, samt under forudsætning af, at det ikke medfører ulempe for de omboende.
Der må ikke på parcellerne haves nogen som helst virksomhed, nogen installation, indretning, oplag eller andet, som ved ildelugt, røg, larm, ubehageligt skue eller på anden måde efter kommunalbestyrelsens eller grundejerforeningens skøn er eller kan være til gene for de omboende.
Dersom der måtte opstå uenighed mellem grundejerforeningen og kommunalbestyrelsen vedrørende nærværende bestemmelser, skal kommunalbestyrelsen efter forhandling med grundejerforeningen være berettiget til med bindende virkning at afgøre sagen.

8. SKILTNING
Der må ikke på matr. nr. 5 bi eller på parceller udstykket herfra opsættes eller foretages skiltning.
Skiltning på matr. nr. 5 bh skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

9. PARKERING
Parkering må kun finde sted på de hertil indrettede pladser, der på vedhæftede plan, er vist med rød farve, idet ejerne og brugerne af parceller udstykket fra matr. nr. 5 bi er berettiget til parkering på arealerne mrk. A. medens ejere og brugere af matr. nr. 5 bh er berettiget til parkering på arealer mrk. B.
Al anden parkering, herunder på vejene med undtagelse af almindelig af- og pålæsning og lignende er forbudt.
Enhver varig parkering såsom anbringelse af campingvogne, lastvogne samt varevogne på gule nummerplader på de enkelte parceller, på vejene, på parkeringspladserne og på fællesarealerne er forbudt.

10. VEJE

a) Den til udstykning planlagte vej, Klovtofteparken, vil af den nuværende ejer blive søgt optaget som offentlig vej.

b) Vedligeholdelse af denne vej påhviler – indtil vejen evt. optages som offentlig vej – den i punkt 14 nævnte grundejerforening.

c) Det påhviler den enkelte parcel-ejer at drage omsorg for vedligeholdelse og renholdelse af vejene herunder fortov fra Klovtofteparken til de enkelte parceller ud for parcellen samt sørge for grusning og snekastning heraf i vinterhalvåret, alt i henhold til det til enhver tid gældende renholdelsesregulativ for Høje-Taastrup kommune.


11. VEJBELYSNING
Vejbelysning etableres af ejeren i overensstemmelse med vedhæftede plan.
Når anlægget er etableret afholdes driftsudgifterne af den i pkt. 14 nævnte grundejerforening, uden hvis samtykke vejbelysning ikke kan nedlægges eller ændres.
Strømforbruget ved anlæggets drift betales af grundejerforeningen ifølge bi-måler, der er opsat i ejendommen matr. nr. 5 bh af Klovtofte by, Taastrup Nykirke sogn.

12. FÆLLESAREALER
A. De på den vedhæftede plan med grøn farve mærkede arealer vil være at betragte som fællesarealer, der, når de er selvstændigt matrikulerede, uden vederlag til sælger, vil være at overdrage den i punkt 14 omhandlede grundejerforening, mod at denne afholder udgifter til stempling og tinglysning samt herefter som ejer udreder alle udgifter de pågældende arealer vedrørende.


B.Alle udgifter til anlæg og vedligeholdelse og renholdelse af fællesarealerne påhviler grundejerforeningen.
Fællesarealet skal anlægges i overensstemmelse med kommunens krav.
Al brug og færdsel på fællesarealerne skal være forbeholdt foreningens medlemmer, deres familier og gæster, men kan aldrig gøres til genstand for erhvervsmæssig udnyttelse eller afhændelse.

13. LEDNINGER OG TAGRENDER
1. Kloakker.
A. Hovedkloakker.
Hvor kloakledninger er placeret over parcel – eller færdselsarealer eller i vejarealer, sikres disse ved følgende bestemmelser:
Hovedkloakanlægget med 3 stk. grundvandspumper og spildevandspumpe i “Klovtofteparken”, som vist på vedhæftede plan skal henligge uforstyrret, og der skal gives de til enhver tid berettigede adgang til eftersyn og rensning samt til at foretage reparationer og vedligeholdelsesarbejder i det omfang, Høje-Taastrup kommunalbestyrelse skønner det er nødvendigt.
Strømforbruget ved driften af de ovennævnte pumper betales af den i plt. 14 anførte grundejerforening ifølge bi-måler opsat i ejendommen matr. nr. 5 bh af Klovtofte by, Taastrup Nykirke sogn,
Uden forud indhentet tilladelse hos Høje-Taastrup kommunalbestyrelse er det forbudt nærmere end 2,5 meter fra de på vedhæftede plan viste kloakledninger at bygge, foretage beplantning af træer eller buske med dybtgående rødder, eller overhovedet iværksætte noget, der kan være til hinder for adgangen til anlægget eller for dets beståen, eller til hinder eller skade for eftersyn, reparation eller vedligeholdelsesarbejder.
Der må til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med ethvert eftersyn eller reparationsarbejde.
Erstatning for enhver forvoldt skade fastsættes, i mangel af mindelig overenskomst, af uvildige mænd, udvalgt af retten og afholdes af grundejerforeningen.

B.
Hus kloakker
De fra hovedkloakken udgående hus kloakker tilhører grundejerne, der er forpligtet til stedse at vedligeholde disse.
Hvor sådanne er fælles for flere huse, skal de enkelte grundejere tåle de med afløbets vedligeholdelse og reparation forbundne ulemper og dele udgifterne ligeligt herefter.
Over kloakledninger må ikke plantes træer og større vækster i en afstand af 1,00 meter til hver side fra midten at regne.
Grundejerforeningen er til enhver tid berettiget til at foretage eftersyn af ledninger og stille påkrav om sådan reparation, der er nødvendig, for at omboende ikke skal generes.
Såfremt påkrav fra grundejerforeningen siddes overhørigt, er grundejerforeningen berettiget til at lade arbejdet udføre for ejerens regning og risiko.

II.
Hovedvandledning
Hvor hovedvandledning er placeret over parcel- og fællesarealer, samt i kanaler, sikres disse ved følgende bestemmelse:
Taastrup Vandværk skal til enhver tid have ret til aflæsning, reparation og eftersyn af opstillede målere, og ejerne skal tåle de hermed forbundne ulemper.
Vandafgift betales efter de til enhver tid gældende regler og opsatte vandmålere tilhører vandværket.
Vedligeholdelse af fællesvandstikledninger fra skydeventil ved hovedvandledning i Klovtofteparken, over vej- og parkeringsarealer og gennem rækkehusene påhviler i forening de parcel ejere, for hvem ledningerne er fælles, og parcel ejerne er pligtige til at tåle de med ledningernes vedligeholdelse og reparationer forbundne ulemper. Udgifterne herved fordeles ligeligt mellem disse parcel ejere.
Vedligeholdelse af vandledningen fra skydeventil i Klovtofteparken til matr. nr. 5 bh påhviler den til enhver tid værende ejer af denne ejendom.

III.
Tagvandskloak- og tagrender
De på de enkelte parceller nedlagte tagvandskloakledninger, samt tagrender på hvert hus med nedløb, tilhører den enkelte parcel.
Vedligeholdelse af disse påhviler den enkelte parcel ejer.
Grundejerforeningen og eventuelt kommunalbestyrelsen er til enhver tid berettiget til at foretage kontrol vedrørende ejernes opfyldelse af denne pligt og til, såfremt pålæg desangående ikke efterkommes, da for ejernes regning og risiko at lade arbejdet udføre.
Over kloakledninger må ikke plantes træer og større vækster i en afstand af 1,00 meter til hver side fra midten at regne.

VI.
Fjernvarme
Forsyningen af varme til udstykningsområdets bebyggelser sker fra Taastrup Varmeværk A. m. b. A., til hvilket parcel ejerne er tilsluttet, idet varmeværket forpligter sig til at levere varmt vand til opvarmning og fremstilling af varmt brugsvand til de enkelte parceller.
De fra Taastrup Varmeværk A. m. b. A. udgående varmeledninger med deri værende rør installation, ekspansioner, ventilbrønde samt alle rør installationer i og udenfor husene tilhører fjernvarmeværket til og med afspærringsventiler i de enkelte huse.
Over varmekanaler må ikke plantes træer og større vækster i en afstand af 1,5 meter til hver side fra midten at regne.
Fjernvarmeværket er forpligtet til at vedligeholde ledninger og er som følge heraf berettiget til når som helst at skaffe sig adgang til at kontrollere og reparere ledningerne, uanset om dette nødvendiggør, at der skaffes adgang til de enkelte huse.
Varmeinstallationerne i de enkelte huse fra afspærringsventiler tilhører de enkelte parcel ejere, og han er som følge heraf forpligtet til at vedligeholde installationen.
Taastrup Varmeværk A. m. b. A. er berettiget til når som helst at foretage kontroleftersyn af anlægget, og parcel ejerne er forpligtet til at efterkomme givne anvisninger og uopholdeligt lade udføre krævende vedligeholdelsesarbejder, idet parcel ejerne til reparationer og vedligeholdelse af installationerne kun må benytte en af Taastrup Varmeværk A. m. b. A. autoriseret reparatør.
Såfremt parcel ejerne ikke efterkommer pålæg fra Taastrup Varmeværk A. m. b. A., er dette berettiget til for ejernes regning at lade arbejdet udføre.
Værkets eventuelle plomber på ventiler må under ingen omstændigheder brydes.
Stikledninger, hovedstopventiler og hovedmålere ejes af værket, men det påhviler ejeren at holde de dele af disse installationer, der findes inden for ejendommens område, forsikrede mod brand, vandskade m.v., således af forsikringssummen i tilfælde af indtrængende skade tilkommer værket.
Ejeren er forpligtiget til at lade alle arbejder på værkets installationer og på tilslutningsarrangementer udføre af en af værket autoriseret eller en af værket godkendt varmeinstallatør, der garanterer, at installationerne udføres i henhold til værkets til enhver tid gældende regulativer og bestemmelser i øvrigt.
Ejeren skal tåle, at der eventuelt føres rør over grunden gennem fundament og kælderrum til forsyning af andre ejendomme, for så vidt der ikke derved opstår væsentlige hindringer for rummets eller pladsens benyttelse.
I tilfælde af, at varmeforsyningen til ejendommen ophører, skal værket have ret til at lade sådanne ledninger blive liggende.
Varmen leveres som varmt vand af højst 6 atm. tryk og en temperatur, der reguleres efter årstiderne og inden for døgnet, fra ca. 65 grader celsius – 100 grader celsius.
Det varme vand må benyttes til cirkulering i ejendommens varmerørsystem, men aftapning fra dette system må ikke finde sted.
Opvarmning af brugsvand må ske i de særlige vandvarmere, der anbringes på bekostning af ejerne.
Ejendommens varmeanlæg skal forsynes med en anordning til opblanding af det ankommende vand med returvandet eller med en trykreguleringsanordning eller med returtermostatventiler, og skal være dimensioneret som et normalt system for højst 80/60 grader celsius ved + 15 grader celsius.
Anlægget skal være i driftsmæssig god orden og skal forinden være trykprøvet med 6kg/cm2 under værkets kontrol.
I tilfælde af, at der udvises uagtsomhed ved vedligeholdelsen af ejerens anlæg på en sådan måde, at der herved efter værkets skøn påføres dette tab, og for så vidt ejeren ikke efter derom sket henstilling retter de påtalte mangler på tilfredsstillende måde, er værket berettiget til enten at lade de pågældende arbejder udføre for ejerens regning eller til at afbryde varmeforsyning.
Ejeren er ansvarlig for, at der ikke sker aftapning fra varmesystemets rør anlæg.
Såfremt reparationer eller lignende nødvendiggør aftapning fra varmesystemets rør anlæg, skal skriftlig meddelelse herom tilstilles værket, og aftapning må ikke finde sted, forinden værkets tilladelse hertil er indhentet.
Ejeren er ansvarlig for, at der direkte eller gennem varmeinstallatør straks tilgår værket underretning om enhver ændring i radiatorernes varmeflade, hvorefter tilslutningsafgift til varmeværket omregnes.
Til bestemmelse for varmeforbruget opsætter værket en eller flere fælles hovedkaloriemålere.
Det i hovedkaloriemålerne registrerede fælles samlede forbrug for hele bebyggelsen fordeles ligeligt af Taastrup Varmeværk på de enkelte ejendomme, såfremt ejendommene varierer i størrelse beregnes anparter efter bruttoetagemeter som anført på bygningsattest.
For den på matr. nr. 5 bh etablerede bebyggelse opsættes særskilt hovedkaloriemåler.
Værket udsender indbetalingskort i lighed med indbetalingskort til selvstændig registrerede ejendomme, og værket påtager sig at foretage regulering af de opkrævede a conto beløb på samme måde som for selvstændige andelshavere.
Den til enhver tid værende ejer af den enkelte bolig betaler til Taastrup Varmeværk et gebyr på kr. 20,- årlig pr. boligenhed til dækning af værkets udgifter ved udarbejdelse af regnskabet for den samlede bebyggelse.
Gebyret indbetales på de af værket udsendte indbetalingskort, og er fastsat med udgangspunkt i det pr. ¼. 1967 gældende detail-pristal, der ifølge Statistisk Departement udgør 121.
Værket er berettiget til at kræve dette gebyr reguleret hver 2. år, i forhold til detail-pristallet, første gang den 1. juni 1969.
Dersom beboerne ved oprettelse af en grundejerforening eller anden befuldmægtiget repræsentation, der kan godkendes af værket, selv ønsker at overtage regnskabet vedr. fordeling af varmeforbruget m.m. på de enkelte boliger, kan værkets ret og pligt hertil ophæves med 3 måneders skriftlig varsel, til udløb af et regnskabsår.
Grundejerforeningen har ret til at forlange hovedkaloriemålerne justeret. Forlanger Grundejerforeningen hovedkaloriemålerne justeret, betaler foreningen omkostningerne, såfremt fejlen ved justeringen viser sig at være mindre end 5%. I modsat fald betaler værket selv omkostningerne.
Viser måleren mindre fejl end 10 %, har justeringen ingen indflydelse på tidligere afregning.
Ved større fejl i målernes udvisende inden for et bestemt tidsrum skal afregning derimod finde sted på grundlag af normalt forbrug i et tilsvarende tidsrum.
Værket fastsætter prisen pr. mill.k.cal. i forhold til de til enhver tid med driften forbundne udgifter til brændsel og elektricitet, lønninger og vedligeholdelse m.v. samt de til forrentning, afdrag, henlæggelse og afskrivning medgåede årlige udgifter.
Prisen pr. mill.k.cal. skal godkendes på en lovlig generalforsamling. På ovenanførte grundlag beregnes varmeprisen, og den leverede varme betales af den enkelte parcel ejer, efter påkrav fra værket.
Den endelige regulering af varmeforbruget og varmeprisen efter aflæsning af måler og brændselspriser og de af værket bogførte driftsudgifter og faste udgifter finder sted een gang årligt, og differencen mellem a conto beløb og det endeligt opgjorte forbrug er da forfaldent til betaling.
Regnskabet løber fra 1. juni til 31. maj.
Til brug for betaling af det årlige varmeforbrug udleveres et a conto indbetalingskort til den enkelte parcel ejer.
Det skønnede varmeforbrug, der fastsættes på grundlag af sidste års forbrug, fordeles over 10 terminer og indbetales til det pengeinstitut, der står anført på kortet.
A conto indbetalingerne skal ske umiddelbart efter, at værket har kontrolleret tilslutningen og åbnet hovedstopventilerne. Terminerne for første og senere rettidige indbetalinger vil fremgå af a conto indbetalingskortet.
Indtil endelig færdiggørelse af byggeriet fastsætter Taastrup Varmeværk A.m.b.A. a conto betalingen på grundlag af et skøn over tilsluttede k.cal.
I tilfælde af misligholdelse af nærværende deklaration herunder manglende betaling, kan forbindelsen til fjernvarmecentralen straks afbrydes, og fornyet tilslutning til anlægget gøres afhængig af betaling af alle i henhold til nærværende deklaration skyldige beløb med påløbne renter og strafgebyr samt udgifter ved afbrydelse og tilslutning.
I tilfælde af mellemliggende ejerskifte har den nye ejer ingen adgang til at opnå genåbning, før den tidligere ejers restancer er berigtiget.
Nærværende deklaration er, for så vidt angår leveringen af varmt vand til opvarmning og fremstilling af varmt vand til brugsvand til de enkelte parceller, gældende til 1. juni 1988, til hvilken tid den af hver af parterne kan opsiges med 1 års forudgående varsel.
Opsiges deklarationen ikke, løber den videre til den med 1 års varsel opsiges af en af parterne til ophør til en 1. juni.
Værket forbeholder sig ret til ændring af foranstående bestemmelser og vedtægter, dog således, at grundprincippet altid må være, at værket økonomisk hviler i sig selv og ikke hverken direkte eller indirekte belastes af andre, end forbrugere af fjernvarme, ligesom de af forbrugerne indbetalte beløb alene må anvendes til dækning af værkets anlægs- og driftsudgifter samt til henlæggelse.
Ved varmeværket forstås et anlæg, bestående af indtil flere varmecentraler, der eventuelt tilkobles samme ledningsanlæg.
I tilfælde af salg, arveudlæg eller anden overdragelse af ejendomsretten til ejendommen, er nærværende deklaration bindende for den nye ejer, og denne hæfter for eventuel gæld til varmeværket.
Overdragelsesdokumenterne skal indeholde bestemmelser i så henseende.
Ud over bestemmelserne i denne deklaration er såvel værket som forbruger underkastet værkets til enhver tid gældende vedtægter og indenrigsministeriets krav til fjernvarmecentraler.
Alle medlemmer af grundejerforeningen er som forbrugere berettigede til at deltage i Taastrup Varmeværks møder, men stemmeret i henhold til vedtægter for varmeværket udøves af grundejerforeningen, der har een stemme. (ændret alle har stemmeret)
Medlemmer af grundejerforeningen er pligtige at respektere de til enhver tid gældende regler for forbrugere af varme og varmt vand fra Taastrup Varmeværk A.m.b.A.
Påtaleberettiget er Taastrup Varmeværk A.m.b.A.

V.
Elektriske ledninger
Udover hvad NESA måtte forlange udstedt af deklarationer vedrørende hoved -forsyningsledninger, gælder om det elektriske ledningsnet følgende:
Vedligeholdelsen af hovedkabler til elforsyning, der er fælles for flere parcel ejere, hvilke kabler er anbragt i kanaler, ind til måler i de enkelte huse, påhviler i forening de parcel ejere, for hvem ledningerne er fælles, og udgifterne herved fordeles ligeligt mellem disse parcel ejere.
Fra måleren og fremefter tilhører installationen ejerne af de enkelte parceller.
Grundejerforeningen er berettiget til når som helst at foretage kontroleftersyn af anlægget, og parcel ejerne er forpligtet til at efterkomme givne anvisninger og uopholdeligt udføre krævende vedligeholdelsesarbejder.
Såfremt parcel ejerne ikke efterkommer pålæg fra grundejerforeningen, er denne berettiget til for ejernes regning at lade arbejdet udføre.


14. GRUNDEJERFORENING
Samtlige ejere af parceller, der udstykkes fra matr. nr. 5bi, er pligtige at være medlemmer af en grundejerforening, som senest skal stiftes, når 2/3 af de omhandlede parceller er solgt.
Kun parcel ejerne kan være medlemmer.
Det påhviler foreningen at vedtage de for den nødvendige love, som vil være at godkende af kommunalbestyrelsen, og den opgave er først og fremmest at varetage en fælles administration af fællesanlæg og vedligeholdelse af veje, vandledninger, hegn, m.v., således som fastsat overfor eller som det senere måtte blive tillagt foreningen, alt i overensstemmelse med denne servitut.
Den nuværende ejer, indtil alle parceller er afhændet og – når grundejerforeningen
måtte være oprettet også denne – skal være berettiget til på de enkelte parceller at lade tinglyse pantstiftende tilllægsdeklaration for parcel ejernes forpligtelser til at deltage i udgifterne til grundejerforeningens drift.
Sælgerne af de bebyggede parceller er berettiget til at give møde på de af grundejerforeningen afholdte generalforsamlinger og møder, men er ikke pligtige at være medlem for så vidt angår endnu ikke solgte parceller.
Ejeren er, såfremt han giver møde, berettiget til at afgive stemme som ejer af ikke solgte parceller.
En af kommunen udpeget repræsentant skal – dog uden stemmeret – være berettiget til at give møde på foreningens generalforsamlinger og have ret til der at få ordet og ytre sig om de til forhandling foreliggende emner.
Såfremt nogen ejer ikke overholder denne deklarations forskrifter, er den pågældende forpligtet til at afholde de med misligholdelsen forbundne udgifter.
Ejerens stemmeret i grundejerforeningen suspenderes indtil misligholdelsen er ophørt og udgifterne betalt.
Samtlige medlemmer hæfter solidarisk for de af foreningen påtagne forpligtelser.

15. BYPLAN
De i henhold til nærværende deklaration pålagte servitutter og senere vedtagelser skal respektere de i forslag til byplan for området indeholdte bestemmelser.

16. PÅTALERET
Påtaleret overfor foranstående servitutbestemmelser tilkommer Høje-Taastrup kommunalbestyrelse, for så vidt angår punkterne 1-3, 6-12, 13 I, II, III, 14 og 15, der er berettiget til at indrømme lempelser og afvigelser, som den finder forenelig med kvarteret karakter af rækkehusbebyggelser, og som ikke kan være til væsentlig gene for de omboende.
Påtaleret for punkt 13 VI tilkommer Taastrup Varmeværk A.m.b.A., og når grundejerforeningen er dannet, tillige denne.
Påtaleretten med hensyn til bestemmelsen I punkt 13 II tilkommer tillige Taastrup Vandværk.
Påtaleret tilkommer efter nærværende deklaration grundsælgeren, så længe han har ejendomsret over parceller på arealet.
Efter den I nærværende deklaration nævnte grundejerforening er dannet, tilkommer påtaleretten tillige denne.
Kommunalbestyrelsen , Taastrup Varmeværk A.m.b.A. og Taastrup Vandværk fortolker selv servitutterne på alle områder, hvor disse har påtaleret, og parcel ejerne er pligtige til at underkaste sig denne fortolkning.
I de tilfælde, hvor grundejerforeningen har påtaleret, træffer bestyrelsen afgørelse I alle spørgsmål vedrørende servitutterne.
I særlige tilfælde skal spørgsmålet dog forelægges generalforsamlingen, ligesom den enkelte grundejer skal være berettiget til at indbringe foreningens afgørelse for domstolene på sædvanlig vis.
Såfremt medlemmer af grundejerforeningen ikke vil underkaste sig de I henhold til nærværende deklaration af grundejerforeningen eller anden påtaleberettiget trufne bestemmelser, og spørgsmålet indbringes for domstolene, har dette ikke suspensiv virkning, og medlemmerne er, indtil retsafgørelse foreligger pligtige til at opfylde de den I henhold til bestemmelsen pålagte forpligtelser, det være sig af økonomisk art eller andet, ligesom foreningen uanset sagsanlæg, skal være berettiget til at foretage rets skridt til forpligtelsens opfyldelse.

———————————-

Nærværende deklaration respekterer alle på ejendommene nu tinglyste servitutter, pantehæftelser og andre byrder, hvorom nærmere henvises til ejendommens blade I tingbogen.
Nærværende deklaration skal ikke være til hinder for fremtidig prioritering eller omprioritering af ejendomme med offentlige midler, herunder kredit- og hypotekforeningsmidler, sparekasse- og bankmidler uden kaution, samt realkreditfondsmidler med forsikringsgaranti.

 

Taastrup, den 7/7 1969.

Sign. Buchard Jørgensen


Foranstående deklaration tiltrædes.
Høje-Taastrup kommunalbestyrelse, den 8/7.1969
Sign. Niels Hansen
fg. borgmester
/
Sign. Børge Romme,
stadsingeniør


Indført I dagbogen for retten
I Taastrup den 10/7.1969.
LYST AKT: L NR:448

  • Ordinær Generalforsamling

    21. marts 2021 kl 13:00 på parkeringspladsen

    Vi holder ordinær generalforsamling såfremt vejret er dårligt udskydes generalforsamling til april

    se:Indkaldsen

  • Seneste indlæg